Frølund Foto

Om Fotograf Claus Frølund

Lige siden jeg, i en meget ung alder, fik et lille Diana lomografi-kamera foræret, har fotografering haft min helt store interesse. Fra jeg var omkring seks år har jeg taget hundredtusindvis af billeder hvor hvert eneste billede blev mere forfinet end det forrige.  I mine unge teenageår havde jeg fotolære i skolen hvor vi lærte at tage gode billeder, fremkalde dem og lave print og som 15-årig havde jeg mit fået mit første spejlreflekskamera, et sovjetisk Zenit, og mit eget mørkekammer derhjemme.


Jeg drømte om en karriere inden for fotografi. jeg ville gerne være pressefotograf, men når man bliver voksen ændrer verden sig og man ser tingene i et helt andet perspektiv. Så skæbnen ville det anderledes og det blev ikke den karrierevej jeg skulle følge for fotoskolen lå alt for langt væk og det var ikke så nemt at finde en læreplads i byen. Jeg fik et helt andet erhvervsforløb, men den store interesse for fotografi fortsatte og jeg blev naturligvis bedre og bedre til faget og i 2011 nedsatte jeg mig endelig som professionel fotograf og jeg har aldrig fortrudt den beslutning. Det er verdens bedste job.


Jeg begyndte allerede i de tidlige teenageår at købe bedre og bedre fotoudstyr og jeg har været vidne til en rivende udvikling, lige fra mit første kamera til nutidens professionelle spejlløse full frame kameraer. Jeg har været vidne til en revolotion inden for lys og lyssætning og udviklingen fortsætter og fortsætter og nu er vi nået til, hvor de fleste mennesker har et lille uanseeligt kamera med sig hele tiden, i kraft af deres smartphone.


Uanset hvad man hører og hvem man hører det fra, kan kameraet i en smartphone ikke erstatte et profesionelt kameras sensor og optik. En smartphone er en schweizerkniv med rigtig mange smarte funktioner, hvor en af dem tilfældigvis er et kamera. Det har man altid lige ved hånden og et billede er selvfølgelig bedre end intet billede, men som et professionelt og kunstnerisk værktøj har smartphone-kameraet kun ringe berettigelse.


Vi arbejder professionelt med portrætfotografering, bryllups- og eventfotografering, baby & børn, boudoir, modeller og meget andet, så kontakt os for en profesionel fotografering i vores studie i Odense eller på en location efter eget valg.


Frølund Foto drives af Lykke og Claus Frølund. Lykke tager sig af alt det administrative og Claus fotograferer.

Fotograf Claus Frølund

Fotograf Claus Frølund / Frølund Foto - CVR-nummer 34439001